Nyheder

Årgang 98

 

 

 

D.´22.08.2006 
Hej Mikroputter 98

Så er kampene på plads:

Hjemmekamp i uge 35 - Onsdag den 30.08  Kl. 17:00

Udekamp hos Tårnby i uge 36 - Lørdag den 09.09  Kl. 11:00

Udekamp hos Kastrup i uge 37 - Tirsdag den 12.09  Kl. 17:00

Hjemmekamp i uge 38 - Lørdag den 23.09 Kl. 10:00

Udekamp hos Dragør i uge 39 - Torsdag den 28 September Kl. 17;00

Udekamp hos Kastrup i uge 40 - Torsdag den 05.10 Kl. 17:00

I kan også se kampene på vores kalender www.sudec.dk/affkalender.html

D.´11.08.2006 
Hej Mikroputter 98

Vi håber, at I alle har nydt den dejlige varme sommerferie og igen er klar til at tage støvlerne frem. Vi starter træning på lørdag den 12/8 kl. 10:00. Vi glæder os til at se jer, friske og fuld af energi.

 

2. Nyhed:

Vi har en endnu ikke klar med det endelig program for afvikling af kampe for Ældste Mikroput årg. 98 endnu, men I skal nok få skriftlig besked når det er klar.


D.´22.06.2006 
"Vi er nu tilmeldt Årg 98 - Række C til efterårsturneringem". Selve turneringsplanen foreligger
dog først efter sommerferien.

Vores første kamp skal afvikles mellem 28. aug og 3. sept. på hjemmebane
 
Pulje 450C

http://www.kbu.dbu.dk/data/kbu/filedb/2555.pdf

D.´12.06.2006 
Vi har sidste træning den 24. juni inden sommerferien - og vi starter igen efter
ferien den 12. august. 
D.´07.06.2006 

Vi har nu sendt tilmeldingen til KBU om
efterårsturneringen i Række C - og vi venter på besked fra KBU. 
 

D.05.05.2006 

På KBU's hjemmeside(nyhedsbrev nr. 4) inviteres der til ARLA-dag i en række klubber.

I vores område er det Tårnby Boldklub, der er vært.

Dette foregår søndag den 21. maj fra kl. 10.00 - 13.00(husk madpakke)

Alle er velkomne(børn mellem 6 - 10 år), og man skal ikke tilmelde sig.

Man skal bare møde op, og blive aktiveret(inkl. forældre), man får en forfriskning, samt erindringsgave i form af en DVD fyldt med seje fodboldtricks.
 

D.03.05.2006 

Der er nu kommet svar fra KBU vedr. muligheden for at flytte til C rækken.

Svaret var desværre ikke så positivt som vi havde håbet, da det ikke er muligt at

blive flyttet til C rækken, alle puljer er fyldt op og der er enddab 2 hold på venteliste.

Vi (mipede) har besluttet at melde ud til KBU, at vi trækker os fra A rækken og derfor ikke spiller flere kampe i turneringen fremover.

Ud over diverse stævner vil vi så prøve, at kontakte de andre klubber om det er muligt at spille nogle venskabskampe, så drengene kommer til at spille kampe her i foråret.

 

HUSK AT TILMELDINGEN TIL FODBOLDSKOLEN ER STARTET

http://www.dbu.dk/page.aspx?pid=155

D.01.05.2006 

Der er stor enighed om, at det ikke er det rigtige, at lade vores drenge fortsætte med at spille kampe i A rækken.

Det skal dog lige siges, at det aldrig har været meningen og at det er en stor fejl/misforståelse.

Jeg har i dag kontaktet KBU og forklaret dem problematikken, de var utrolige forstående og vil prøve i morgen, at se om det er muligt at flytte os til

C rækken.

Der er ingen tvivl om at det vil være det bedste, og jeg vender tilbage når jeg ved noget mere.

 

Dennis

 

D.19.04.2006 

Så er påskeferien slut og det er derfor blevet tid til, at boldene skal rulle og chokoladeæggene skal løbes væk (det kan være at forældrene også kan trænge til at deltage i træningen).

 

Øjeblikket som vi alle har ventet på, hvor vi skal ud og spille på det ”grønne” græs og i den friske luft er nu endelig kommet.

 

I skal derfor huske, at vi fremover træner:

 

Lørdage Kl. 10:00

Onsdage Kl. 17:00

 

Første gang vi træner er d. 22.04.2006 På John Tranums alle ved AFF’s klubhus

 

Se evt. vores kalender   http://www.sudec.dk/affkalender.html

 

OBS !

 

Vi har tilmeldt hold 98 og 00 til St. Bededagsstævnet i Kastrup, det vil blive afholdt 12. 13. 14 maj

men vi skal spille begge hold om søndagen d. 14. maj.

Der er mere info vedr. stævnet på kastrups hjemmeside

http://www.kastrupboldklub.dk/default.asp?pageid=3197

 

 

VI SES

 



 

D.10.12.2005 

Lørdag den 10.12 var årgang 98/99 blevet inviteret til et indendørs stævne i Ny Carlsberg hallen i Valby.

Aff var kommet i gruppe med Vestia, Vanløse, Kastrup og BRØNDBY.

Vi havde forsøgt at komme i en anden gruppe, men dette var desværre umuligt, så vi skulle tidligt op lørdag, til stor ærgelse for Dennis, som var til julefrokost om fredagen.

Kl. 08.30 mødte 7 spiller, 3 trænere, og 7 forældre op i Valby, og stor var forventningerne til især kampen mod Brøndby.

Første kamp var mod Vestia, og dømt ud fra højde og drøjde, var dette et hold, som vi burde kunne vinde over.
Vi har jo en stor erfaring i indendørs, og vi træner(og har trænet) indendørs hver lørdag, siden oktober måned.

Vi havde da også stor overvægt af spil og chancer, men bolden ville ikke ind.

Der spilles kampe á 6 min, med 5 spillere på banen, og vi udskiftede spillere ca. hver 3. min, hvilket senere skulle vise sig at være en fornuftig disposition.

Som det som ofte går, når man presser på i den ene ende, slår modstanderen kontra, og det overraskede nok en del af spillerne, at en håndboldbane er stor.
I hvert fald gik det langsomt med tilbageløbet, og Vestia kom ufortjent foran 1-0. Kampen ender 4 - 1  til Vestia, med Mads E som målscorer, og en skudstatistik på 15 - 4 i AFF's favør, men det er jo målene der tæller.

2 kamp var mod Vanløse, nogen store drenge, hvor den ene mistænkes for at være konfirmeret.

En meget tæt kamp, hvor kampen bølger frem og tilbage, og slutresultet 2 - 2, kan vi vist være mest tilfredse med. Christian scorer begge mål.

Næste kamp var mod vores "arvefjender" fra Kastrup. Dette blev nok stævnets bedste kamp, hvor man kunne se hvor meget det betyder, at alle bakker hinanden op.

En meget spændende kamp, som sagt, hvor vi får udlignet 1 min før tid,. men hvor Kastrup i angrebet efter scorer til 3 - 2.

Sidste kamp var mod Brøndby. Og det var "Det rigtige Brøndby-hold". De var i hvert fald i ført Brøndbys normale spilledragt, og havde indtil videre vundet samtlige kampe i stævnet.

Spillerne var overtændte, nu hvor de skulle møde selveste Brøndby, og man kunne mærke en hel anden holdning til denne kamp i forhold til de andre.

En kamp hvor der blev kæmpet om hver en centimeter på banen. En kamp som ikke havde særlig mange målchancer, en kamp, hvor man virkelig kunne høre at der var 7 forældrer og 3 trænere der støttede holdet.

Ca. 1 min før tid bliver et frispark sendt ind i Brøndby-feltet. Mellem med- og modspillere dukker Jeppe op og prikker til  bolden, og bolden bvæger sig langsomt hen mod målet. Det føltes som lang tid, men ind kom bolden til sidst, og herefter spurtede alle 5 spillere rundt om banen og fejrede målet.

Vi, trænere, måtte råbe højt, idet der stadigvæk resterede 1 min, og vi skulle lige klare frisag, inden der kunne festes.

Det holdt hårdt, men vi vandt kampen, og drengene var så stolte, og strålede over en sejr(som der ikke har været for mange af i år).

Vi fik alle en medalje(GULD) for deltagelse af stævnet, og jeg tror at selvom det er en uge siden, så sover drengene stadigvæk med medaljen om halsen.
Endnu en milepæl i drengenes liv: DENGANG DE SLOG SELVESTE BRØNDBY...

De 7 spillere var: Matthias O-Tobias-Christian-Mads E-Emil-Laurits og Jeppe

Lørdag den 17.12 holder vi afslutningsfest, og så går vi på en fortjent ferie, og starter først op den 07-01-06.

   

Træneren


 

D.06.10.2005 

Så har vi afsluttet de sidste 2 stævner, og sæsonen 2005 er nu overstået.

Det blev en meget blandet fornøjelse for årgang 98.

Af positive ting, som vi kan tage med os, når vi skal videre(og DET SKAL VI), er at vi har fået lavet et godt sammenhold/kammeratskab blandt spillere og ikke mindst forældre.

Der er en god tone blandt spillere, og vi har en god organisation omkring holdet.

Når vi sammenligner med andre hold og klubber, så er det en fryd, at vide hvor godt tingene fungerer i AFF i forhold til andre klubber.

Det er en fryd at se og vide, at holdet har en stor opbakning fra klubben og klubbens medlemmer.

Det er en fryd at se de arrangementer, som vi kan stable på benene, med så stor en opbakning fra spillernes familie og venner.

Alt dette skal vi bygge videre på i den kommende sæson. Dette skal være kendetegnende for vores hold/klub: Det kan godt være vi ikke er verdensmestre, men vi har det sjovt og hyggeligt med det vi laver. Der er plads til ALLE spillere, og vi forsøger fra trænernes side, at ALLE for lov til at være med lige meget.

Når det så er sagt, så er det ingen hemmelighed, at vi godt kunne tænke os nogle flere spillere: Dette både i årgang 98, 99 og 00.

Vi vil meget gerne have lov til at kunne stille hold i "rene årgange". Det er vores mål i 2006 at kunne stille med 3 7-mandshold, et i årgang 98, et i årgang 99 samt et i årgang 00.

SÅ HVIS I KENDER NOGEN; DER HAR LYST TIL AT SPILLE FODBOLD I VORES KLUB, SÅ MÅ I ENDELIG SIGE TIL.

Det kunne være klassekammerater/legekammerater, familiemedlemmer, alt har interesse.

Vi er de 2 eneste hold på Øen, der kan præstere 6 trænere, 3 holdledere, 2 kokke, samt baner/klubhus der kunne gøre selv de bedste serie 2 hold misundelige.

Af negative ting er naturligvis det resultatmæssige. Vi vandt en enkelt kamp, og vi scorede, så vidt vides 5 mål i alt i denne sæson, hvilket betyder, at alle målaktionærere skal af med kr. 10,00 pr. mål aktie.

Vi stillede ofte med et hold af spillere, som virkede meget små og uengageret i forhold til de andre hold.
Boldmæssigt og fysisk var de andre hold lang bedre end os. Og taktisk og spilleforståen var de også lang længere fremme.

Vi har tidligere været inde på, at det skyldes ca. 1 års forskel på dem vi møder, som kan gøre meget. Men vi er fortrøstningsfulde, og synes selv vi er nået langt, og så længe spillere og ikke mindst forældre bakker op, og synes det er sjovt at komme, så skal det andet nok komme senere.

Vi vil i nærmeste fremtid komme med indbydelse til vores afslutningsfest, som vi regner med bliver i klubbens dejlige lokaler.

Vi har planer om lidt æbleskiver/glögg sodavand kager m.m., SÅ HVIS DET ER NOGEN DER HAR LYST TIL AT HJÆLPE MED AT ARRANGERE DETTE ; SÅ MÅ I MEGET GERNE GIVE LYD FRA JER, SÅ VIL VI NEDSÆTTE ET FESTUDVALG.

Til de sidste 2 stævner, skal nævnes, at vi tabte alle kampene, men scorede 2 mål. Og Christian og Emil blev valgt til MOM .

Vi ses til træning sidste gang den 08.10 på græs, herefter er det på Nordregårdsskolen fra den 28.10 fra kl. 09.30 for årgang 00 og fra kl,. 10.30 for årgang 98/99.

Træneren


 

D.19.09.2005 

Kampreferat fra stævne hos AB70

 

Har det en virkning, når man uge efter uge træner og træner??

Har det en virkning, når man laver en træningslejr, og bruger så meget tid
på at skabe et sammenhold i truppen??

JA, er det enkle svar.

Mandag den 19.09.2005 var årgang 98 igen sat i stævne, og denne gang var
stedet Ugandavej hos AB70.

Modstanderne var Kastrup og AB70, som vi før har haft ubehagelige
bekendtskaber med.

Mandag er store svømmedag, så vi havde en hel del afbud, hvilket er
ærgerligt, når vores modstandere er så stærke som de er.

Men vi havde til kampen fået sat et godt hold, dog uden træner Per, der er
ved at gøre sig klar til oktober-fest, i september måned i München.

Med de mange afbud, havde vi et par unge kræfter på banen, og en enkelt
rutineret, men som en tidligere træner har sagt, så er det ikke alderen der
er afgørende, men udelukket kvaliteterne, som gør sig gældende, om hvorvidt
man er god nok til holdet.

Inden første kamp mod Kastrup blev spillerne kaldt sammen, og de fik at
vide, at de skulle fokusere på 2 ting:

Glæde ved at spille fodbold, idet resultatet ikke er vigtigt.

Og sammenhold, fordi vi er et hold, og skal hjælpe hinanden.

ALDRIG før har jeg set de 9 drenge udgøre et hold, der løb og taklede så
meget.

Vores hold stod sammen, og virkede for første gang som et rigtigt hold med
sammenhæng i de 3 kæder.

Kastrup kom faktisk kun til 3 afslutninger, i løbet af hele kampen, og de
skud tog en af holdets bedste, Jeppe, sig sikkert af.

I forsvaret stod Aske, og sparkede alt væk, og når han endelig blev
overspillet, så placerede Tjalfe sig rutineret bagi, og fik afværget
situationerne.

På midtbanen, løb Tobias og Mads E, så meget, at de må have løbet et mindre
maraton løb, og angrebet, hvor hyperfarlige Christian og Rasmus, var en
konstant trussel på vores kontraangreb. På bænken havde vi Markus og
Mathias, men vi fik i første kamp brug for alle vores kræfter, og begge kom
ind, og løftede holdet endnu mere.

En meget tæt første halvleg ender målløs, og i halvlegen roses holdet for
det flotteste indsats til dato.

Der bliver rokeret lidt rundt på holdet. Aske kommer op på midtbanen, sammen
med Mathias, vores 2 mest løbestærke spillere i dagens kampe.

Der er blot spillet et par minutter af anden halvleg, da bolden bliver
spillet op til Aske, der tager et par træk ind i banen, og fra lang afstand
banker bolden op i nettaget, uden chance for målmanden.

Vi har i kampen endnu et par løse chancer, men ellers var det ren
overlevelse i de sidste minutter. Så det var en befrielse, da dommeren
fløjter kampen af, og årgang 98, har vundet deres første turneringskamp i
år.

2. kamp var mod AB70, og vi fik i denne kamp vist de samme takter, som vi
havde mod Kastrup, men AB70 var et meget bedre hold, og de vinder fortjent
med 4-0. Dog taber vi kun 1-0 i 2. halvleg, og vi viste helt klart, at vi er
blevet et meget bedre hold, og er begyndt at bruge mange af de ting, som vi
laver til træning.

På spørgsmålet, om hvorvidt en træningslejr har hjulpet, så kunne man i
dagens kamp se et sammenhold og en offervilje, som vi ikke har haft
tidligere.  Det lover godt for fremtiden, og når man tænker på stærke
kræfter som var til svømning/ferie og sygdom, så skal det nok blive godt.

De 9 spillere som fik første sejr i hus, og som kæmpede bravt mod en stor
overmagt var:

Jeppe-Aske-Tjalfe-Mads E-Tobias-Christian-Rasmus-Markus og Mathias O

Meget tæt afstemning om Mipeden, og der var 3 spillere der alle fik 2
stemmer, men en enkelt spiller fik 3 stemmer og derved blev Aske "ejer" af
vores bamse indtil næste kamp den 01.10 på hjemmebanen.

Cheftræneren


 

D.09.09.2005 

AFF Camp 2005

Når man har været "en del af gamet" i en del år, er der ofte mange der spørger, hvad den største fodboldoplevelse har været?

- Da Danmark blev europamestre i 1992?
- Da Liverpool blev CL-vinder for 5 gang (mAn U har vist kun vundet een gang)?
- Da jeg scorede det afgørende mål på straffespark i en kamp mod KB?
- Da jeg fik debut i 2. div. på Kastrups første hold?


Minderne og oplevelserne har været mange, men i weekenden gik det op for mig, hvad fodbold handler om, og hvad der til dato er den ALLERSTØRSTE oplevelse af alle:

AFF Camp 2005

Poderne var sat i stævne i klubbens dejlige lokaler fredag aften kl. 17.00.


Programmet var bestemt på forhånd:
Slik, sodavand, popcorn, Disney Sjov, bordfodbold og X-boks.

Der var 19 drenge der mødte op med soveposer og foboldtøj, til dagen efter.

Programmet startede planmæssigt, og mange forældre måtte gå slukøret fra klubben, idet deres børn ikke havde tid til at sige farvel.

KL. 18.10 spiste vi pasta og kødsovs

Kl. 18.20 ringede Københavns Lufthavn og klagede over larmen, idet denne gik direkte ind på deres radere, så de ikke kunne se flyverne.

Men kl. 19.00 var der fuldstændig ro, idet Lilo og Stich bragede ud gennem fjernsynet. Kl. 19.00 var der desuden 20 skåle med popcorn, slik og flødeboller, som blev forsøgt sat på bordet, med var væk inden skålene blev placeret.

Kl. 20.05 havde vil lufthavnen i røret igen.

3. holdet havde været nede og spille kamp, og efter aftale dukkede de stille og roligt op og fik lidt at drikke efter deres kamp, og da det var ved at være sengetid, og vi pakkede soveposer ud, trak de sig stille og roligt tilbage.
Eneste panik der opstod, var, da jeg talte børnene og lige pludselig fik det til 20....Panikken var da kortvarig, idet jeg blev gjort opmærksom på, at jeg havde talt "Tiger" med som barn..
Stor tak til 3. holdet for deres forståelse og opførelse til vores arrangement.

Nu kom det mest spændende punkt i Campen? - Puttetid: Hvem kunne ikke sove, hvem græd, osv. Men dette gik over alt forventning. Eneste overraskende punkt var da Tobias, 2 timer efter de blev lagt i seng stod op, og fortalte at efter at have spist ca. 1, kg. slik, 219 pastaskruer, og 0,5 l. ketchup, kom ud til os og sagde han var SULTEN...... Han plejede altid at få en bolle om aftenen, sagde han...

Han blev dog lagt i seng igen, og efter at have konfronteret dette med hans forældre, viste dette sig da også at være en sandhed med kraftige modifikationer.

Efter en MEGET hård nat(luften gik ud af luftmadrassen), og efter at have være vågnet 5 gange i løbet af natten, fordi Asge skulle aflevere en hel del af det indtaget, er det rart at kunne sove længe.

Kl. 06.05 var den første vågen, og han skulle da også lige høre de 10 nærmeste om de havde sovet godt, så kl. 06.15 var ALLE vågnet.

Kl. 06.20 var der igen konkurrencer i x-boks, bordfodbold og slikspisning.

Kl. 07.15 var alle i tøjet, dog var Christian, som iflg. forældrerne, er en meget langsom starter, og SAGTENS kan sove til kl. 10.00, i tøjet kl. 06.15, og klar til at træne.

Morgenmaden gik også uden de store problemer, og da det var godt vejr. og da vi godt ville have lidt ud af dagen(den var jo startet tidlig), gik vi i gang  med et meget stort træningspas.

Fra kl. 09.15 til kl. 12.30, så skulle man tro at de var trætte, men de unge knægte kan mere end man tror. De spillede såmænd videre mens lørdagens store forældrearrangement skulle til at starte:

Et kæmpestort "ta-selv-bord" med at godt fra grillen.

Der var så meget, at vi solgte en hel del portioner til vores 1. hold og til deres gæster fra B93. Der var stående applaus til kokkene fra en enkelt B93 spillere, og vores arrangement fik meget stor ros med på vejen, og enkelte B93 spillere overvejede at skifte klub.

Kl. 17.00 tog cheftræneren hjem, og skulle lige flytte 2 ton sten, og faldt derefter i en meget dyb søvn kl. 20.45 lørdagaften.

Dette arrangement rangerer helt klart som nr. 1 af fodboldoplevelser i min lange fodbold"karrierer".

Vi præsterede at lave et arrangement, som vi var mange menesker om at lave. Alle var glade, og børnene fik en RIGTIG god oplevelse.

Som minde og belønning for dette store arrangement har alle børnene fået en flot t-shirt, en drikkedunk og et indrammet diplom.

Jeg vil godt i dette referat have lov til at takke alle som har været med til at gøre dette arrangement muligt:

Tak til trænerne, Per og Dennis, Peter og Casper
Vores holdledere, Sussi og Charlotte
Til vores 2 SUPER kokke, Anton og Jan,
Til alle forældrerne som altid giver en stor hjælpende hånd.
Til Arne Skøde, som er manden bag de flotte t-shirts

Og endelig en stor tak til klubben for den MEGET store opbakning som vi har til vores hold.


DETTE ER HVAD FODBOLD HANDLER OM.

D.27.08.2005  Der skal spilles kamp mellem AFF Kastrup og Tårnby

Tilbage

Opdateret d.22.08.2006